Kun for erhvervsdrivende  

Hos Würth vil vi tilføre kompetencer til fremtidens byggeri. I praksis betyder det, at vi vil inspirere til fremtidige og alternative indtjeningsmuligheder - og til at tænke ansvar og miljø ind fra start, når byggeriet projekteres. Vores specialist i Timber Construction, Jesper Kiib, der har en stærk baggrund inden for konstruktionsarbejde i Cross Laminated Timber og Glue Laminated Timber, inviterer i denne videorække udvalgte prominente fagprofiler til en dialog. Dialogen tager afsæt i udvalgte temaer, der – hvis vi som branche vil – kan bidrage til at reforme den måde, vi bygger på i dag, og på sigt kan tilbyde alternative indtjeningsmuligheder og et styrket fokus på ansvar og miljø. Jesper Kiib og de inviterede fagprofiler har ikke nødvendigvis en løsning, der kan sættes to streger under, men de har holdninger og idéer til den måde, vi kan tegne og præge fremtidens byggeri på.

Stephanie Carr, bæredygtighedsspecialist ved Nordic Wood Industries A/S, og Camilla Aalykke, ESG koordinator ved Würth Danmark A/S, er inviteret til en faglig dialog om bl.a. CO2-regnskab i fremtidens byggeri, dokumentationskrav, kompleksiteten ved krav om brug af standardtal til beregninger af EPD’er – og ikke mindst deres håb om, hvordan CO2-rapportering i fremtidens bæredygtige byggeri kan effektiviseres til gavn for kunder.

Jan Sloth, Product Developer og Head of Sales ved Naturpladen, er inviteret til en faglig dialog om bl.a. genbrug af træ i forbindelse med nedbrydning og branchens generelle udfordringer i forbindelse med den nuværende tilgang til skovbrug.

 

Gå ikke glip af nye afsnit - tilmeld dig nyhedsbrevet